SniperGeværer - det finder du hos os, og det bil billige penge.
Et gevær (af (Tysk): (sich) wehren; 'værge sig') betegnes af mange som et våben med et langt løb, men der er er nu stor forskel på forskellige typer langtløbede våben.
Et gevær er det våben, der bliver SniperGeværer brugt til fuglejagt af flere forskellige arter. Disse våben har som regel to løb. Der findes flere forskellige måder, hvorpå disse løb sidder i forhold SniperGeværer til hinanden: de to mest brugte er enten en "side by side", hvor løbene ligger vandret, ved siden af hinanden. Dette ses mest på ældre våben, men bliver bestemt brugt ligeså meget som den anden type, nemlig: "over and under", hvor løbene ligger lodret på hinanden. Disse er nok dem, der bliver produceret mest af til sportsskydning (flugtskydning, lerdueskydning) SniperGeværer.
En riffel er et gevær med riffelgang i løbet, dvs, løbet er indvendigt SniperGeværer forsynet med langsgående riller med svag skruning. Formålet med en riffelgang er at give projektilet (også kaldet et skarp) en rotation. Dette giver en større træfsikkerhed.
Billig SniperGeværer
I forladerens tid havde man også riffelgang, men da man ved SniperGeværer ladning skulle kunne presse kuglen ned gennem løbet, måtte kuglens diameter være lidt mindre end riffelgangen krævede. Derfor var der i bunden af løbet anbragt en spids tap på den skrue, der lukkede løbet bagtil (derfor kaldet tapskruen). De sidste slag med ladestokken pressede den bløde blykugle ned over denne tap, så kuglen samtidig blev presset ud i riffelgangen. Krudtladningen lå så i den frie plads rundt om det SniperGeværer nederste af tappen. Et sådant gevær kaldes en 'tapriffel.
Da man gik over til bagladere havde man ikke denne tap, så kuglen blev lavet med en kegleformet fordybning bagtil, så trykket fra drivladningen pressede de tyndere vægge i fordybningen ud i riffelgangen. Dette projektil SniperGeværer blev opkaldt efter opfinderen Minié og hedder altså et miniéprojektil.
De franske model 1840-rifler, man indførte i Danmark i 1848 SniperGeværer var forladere (taprifler), og i 1860'erne blev mange af dem lavet om til bagladere ved at ændre tapskruen, skære ud til sidehængslet bundstykke og bore op i løbet bagfra til et kammer til en patron med randtænding. Disse patroner blev ladet med SniperGeværer miniéprojektiler for at kunne udnytte riffelgangen.
Enkelte riffeltyper anvendes i skydesport.
Et gevær har et glat løb og skyder med mange små hagl af stål. De kan også skyde med hagl af bly, men dette går meget ud over miljøet og er derfor ulovlige at jage med. Haglene ligger i en SniperGeværer kop der, når den forlader løbet, tager fat i luften og falder til jorden få meter fra hvor man skyder, hvilket gør, at haglene fortsætter med stor hastighed. Dog har hagl ikke så lang en rækkevidde.
En riffel, som mange også kalder et gevær, er meget forskelligt fra et gevær. Rifler har en riffelgang der, modsat geværer, får projektilet til at snurre rundt om sin egen akse. Dette giver et meget SniperGeværer stabilt projektil, der kan flyve mange kilometer. Dette øger også præcisionen væsenligt. En SniperGeværer riffel skyder altså kun med et enkelt, spidst projektil.